Knutstorp, herregård ved Kågeröd i Skåne 30 km sydøst for Helsingborg. Knutstorp omtales i 1300-t. som sædegård, ca. 1505-1677 var den i slægten Brahes eje, og her fødtes Tycho Brahe i 1546.

Hovedbygningen er fra 1551 og det eneste tilbageværende af et firefløjet herresæde med vandgrave fra 1500-t. Efter en brand 1677 stod kun gårdens mure tilbage. I 1726 genopførtes hovedbygningen med tre fløje; sidefløjene blev nedrevet efter en brand i 1956.

Godset har siden 1771 været i slægten Wachtmeisters eje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig