Koldinghus, tidligere kongeligt slot i Kolding, formentlig anlagt af Erik 5. Klipping i 1268 som grænseværn mod hertugdømmet Slesvig. Gennem middelalderen blev Koldinghus udbygget til en stærk borg omgivet af voldgrave; vestfløjen og dele af nordfløjen stammer fra 1400-tallet.
Christian 3. forvandlede 1549-53 borgen til et civilt slot, voldgravene blev fjernet, og borggården lukket med en syd- og østfløj. Allerede 1598-1603 lod Christian 4. slottet ombygge og opførte samtidig et kæmpetårn med en ny slotskirke i nordvest. Den trefløjede staldgård med lave hjørnetårne fik formentlig sin nuværende udformning midt i 1600-tallet. I perioden 1716-23 gennemgik slottet endnu en modernisering efter barokkens idealer.
Koldinghus blev lagt i ruiner ved en brand natten mellem 29. og 30. marts 1808 under indkvartering af spanske tropper. Brandens voldsomme omfang skyldtes især de to lokale danske brandvagters svigt den pågældende nat. Den ene havde lagt sig syg (uden afbud), og den anden var gået hjem for at spise. Landets økonomiske situation med Statsbankerotten 1813 udelukkede en umiddelbar genopbygning af slottet.
I 1892 blev der indrettet museum i en del af nordfløjen (senere udvidet til vestfløjen), og 1931-35 genopførtes bl.a. kæmpetårnet. Restaureringen af slottet afsluttedes af Inger og Johannes Exner 1972-94 efter et additionsprincip, hvis idé var, at alle tilbageværende bygningsdele med spor fra forskellige byggeperioder skulle bevares, mens tilføjelserne i et moderne formsprog med referencer til stedets forsvundne arkitektur skulle kunne fjernes igen.
Koldinghus fungerer nu som kunst- og kulturhistorisk museum, Museet på Koldinghus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.