Langholt, hovedgård (sædegård) 16 km nordøst for Aalborg. Gården er nævnt 1355 og var krongods til 1578; efter skiftende ejere kom den 1840 i slægten Ahlmann(-Lorentzen)s eje. Hovedbygningen fra 1744 blev ombygget 1919-20 ved arkitekt Hother Paludan (1871-1956), hvorved hovedfløjen blev grundmuret i to etager og fik tilføjet et stort trappetårn.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kendes fra 1355 som Longholt, af lang og -holt 'lille skov'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.