Lerchenfeldt, Lerkenfeld, hovedgård (sædegård) ved Farsø 33 km nord for Viborg. Gården kendes fra 1400-t. som Bonderup og fik navnet Lerchenfeldt under slægten Lerches ejerskab 1681-1743 (fra 1695 som stamhus).

Den nuværende hovedbygning, der antagelig er opført midt i 1500-t., ligger på et stort voldsted, omgivet af delvis bevarede grave. Den består af en lang, smal hovedfløj med to karnapagtige udbygninger mod syd og trappetårn samt to lavere sidefløje mod nord. Vestfløjen rummer rester af et tidligere fritliggende kapel, østfløjen indeholder dele af en gammel ringmur. Gården har siden 1792 været i slægten Kjeldsens eje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig