Marienlyst Slot.

.

Marienlyst Slot.

.

Marienlyst Slot er et tidligere lystslot i Helsingør. Frederik 2.s tre etager høje og tre fag brede belvederebygning fra ca. 1588 med udsigt over Øresund blev 1759-1763 udvidet for A.G. Moltke (der blev ejer af slottet i 1758) af N.-H. Jardin i tidlig nyklassicistisk stil. Både eksteriører og de fornemme interiører er bevaret til i dag.

Faktaboks

Også kendt som

oprindelig Lundehave

Med rod i en klosterhave anlagdes i 1500-tallet en renæssancehave, der siden omlagdes i både barok og landskabelig havestil, ligesom en stor landskabshave anlagdes uden for havemuren mod nord.

Anlægget foran slottet omlagdes i respekt for Jardins hus og have 1919-1921 under G.N. Brandt. Lundehave overgik i 1760 til Frederik 5. og blev i 1766 overtaget af enkedronning Juliane Marie, der gav det sit nuværende navn.

I 1851 blev slottet erhvervet af Helsingør Kommune, og det har fra 1930 været museum med bl.a. en fin malerisamling.

Siden 2008 har slottet været lukket for offentligheden; en omfattende renovering er sat i værk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig