Nørholm, hovedgård 11 km nordøst for Varde. Den er nævnt 1395 som tilhørende slægten Lange, 1742-1979 ejet af slægten Rosenørn-Teilmann/Rosenørn-Lehn, som stamhus s.m. Lunderup 1790-1922.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1406 som Nørholm, Nørreholm 'den nordre holm' ved Varde Å.

Den store hovedbygning i gule sten med en markant frontispice og stort mansardtag er opført 1776-80 for A.C. de Teilmann (1723-90), muligvis efter hans egne tegninger. Trods klassicistiske elementer er bygningen præget af sen rokoko og enestående blandt vestjyske herregårde. Alléen mellem avlsgården (delvis fra 1700-t.) og hovedbygningens gårdsplads flankeres af granitpiller fra 1764. En mølle med stuehus og smedje er fra 1792.

Nørholm Gods' hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig