Sønderborg Slot set fra sydøst.

.

Sønderborg Slot.

.

Sønderborg Slot, oprindelig en borg, senere et slot og i dag et museum i Sønderborg.

Borgen fra ca. 1170 blev gradvis udbygget til et stærkt befæstet ringmurskastel med hjørnetårne, bl.a. Blåtårn mod sydøst fra 1300-t. Borgen, hvis metertykke murværk er delvis bevaret i det nuværende anlæg, ombyggedes 1550-60 til et firefløjet renæssanceslot i tre etager med svungne gavle, vægtergange og tårnspir. Bygmester var Hercules von Oberberg, der for enkedronning Dorothea 1568-70 indrettede slotskapellet i nordfløjen, det tidligste bevarede protestantiske fyrstekapel i Danmark. Kapellet er i to etager med omløbende pulpitur båret af joniske søjler; meget af inventaret er bevaret, bl.a. døbefonten og altertavlen, formentlig udført af Cornelis og Frans Floris i Antwerpen.

1718-20 ombyggedes slottet under amtmanden W.F. von Platen og fik sin nuværende skikkelse som barokslot; gavle og spir fjernedes, og facaderne fik ens vinduer i faste akser. I 1750'erne blev hjørnetårnene nedbrudt, undtagen de to nederste etager af nordvesttårnet. 1964-73 gennemførtes en restaurering af slottet, og i 1980'erne nyordnedes omgivelserne med markering af Blåtårns fundament samt af den oprindelige vold og grav i græs og jordformer. I slotskapellet er renæssanceorglet genskabt; i slotsgården står Mogens Bøggilds vandkunst Den fangne ørn (1976).

Historie

Sønderborg Slot. Slottet set fra havnesiden med ringridningsbanen foran.

.

Sønderborg Slot set fra syd.

.

Det oprindelige Sønderborg Slot opførtes ca. 1170 på en holm i Als Sund, som senere blev landfast med Als. Borgen indgik i en kæde af befæstninger, som Valdemar 1. den Store lod opføre. I de følgende århundreder blev Als og Sønderborg et vigtigt stridsobjekt mellem den danske konge og hertugen af Slesvig, og borgen vandrede frem og tilbage mellem de to parter. Et højdepunkt i slottets historie var brylluppet i 1340 mellem den senere Valdemar 4. Atterdag og hertugens søster, Helvig.

Fra 1460 indgik borgen i den kongelige del af Hertugdømmerne og blev regelmæssigt benyttet både af kong Hans og af Christian 2. i dennes regeringstid. 1532-49 var den da afsatte Christian 2. dansk-holstensk statsfange på Sønderborg Slot. Her levede han under fyrstelige vilkår, men i perioder stærkt bevogtet. Fortællingen om, at den rastløse konge sled en rille i et rundt stenbord, er grundløs og har rødder i 1600-t. Ej heller var fangenskabet begrænset til Blåtårn; han deltog undertiden i adelige jagter på Als.

1559-71 var Sønderborg Slot og by en del af enkedronning Dorotheas livgeding og tilfaldt herefter sønnen Hans d.y. Under dennes kompetente styre blev slottet centrum i et blomstrende minihertugdømme, der dog blev delt ved Hans' død i 1622. Det ruinerede hertugdømme Sønderborg blev i 1667 underlagt kronen, og dennes repræsentant, amtmanden, fik bolig på slottet. Det overdroges i 1764 til hertugen af Augustenborg, men blev mod forventning ikke residensslot.

Under både 1. og 2. Slesvigske Krig blev Sønderborg Slot benyttet som lazaret og til indkvartering af danske tropper. 1867-1918 var det preussisk kaserne. Den danske stat købte i 1921 slottet af hertugen af Augustenborg og benyttede det 1945-46 som interneringssted for personer, der var sigtet for landsskadelig virksomhed.

Sønderborg Slot har siden 1921 været hjemsted for Museet på Sønderborg Slot, der er hovedmuseum for det tidligere hertugdømme Slesvig. Museet rummer store samlinger, der belyser de to slesvigske krige, 1. Verdenskrig og Genforeningen i 1920. Museet har desuden omfattende lokalhistoriske samlinger og en kunstsamling med værker af især danske kunstnere, der har tilknytning til Sønderjylland. Det indgår fra 2006 i Museum Sønderjylland.

Sønderborg Slots hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig