Borreby

Borreby, hovedgård syd for Skælskør. Det ældste Borreby kom 1410 under Roskilde bispestol og ved Reformationen til kronen. Senest 1553 blev gården overladt kansler Johan Friis, hvis slægtninge ejede den indtil 1681, da den fra H.C. Andersens eventyr kendte Valdemar Daa måtte gå fra Borreby, ifølge sagnet med sit ulyksalige alkymiglas ved barmen. Siden 1783 er den nedarvet i slægten Castenschiold.

Det nuværende anlæg er grundlagt af Johan Friis ca. 300 m nord for det tidligere. Det var oprindelig helt omgivet af en voldgrav, hvori der er udsparet en holm til hovedbygningen. Denne er dateret 1556 og har tre af sine fire tårne placeret som på fx Friis' Hesselagergård: et trappetårn på den ene langside og hjørnetårne på den anden. Forsvarspræget understreges af skydeskår og skoldehuller fra en tidligere vægtergang. Det indre, der oprindelig havde et for sin tid moderne korridorsystem, rummer elementer fra opførelsestiden, men præges af en modernisering i 1750'erne og restaureringer 1883-84 og 1923-24. Af den ydre borggård er øst- og vestfløjen opført for Christian Friis, der ejede Borreby 1570-1616; et kapel i vestfløjen står nu i den udformning, det fik 1754. Ladegården er efter 1850 stærkt udbygget.

I 2012 blev der i en lade fra 1593 indrettet et teater, som er Danmarks første permanente herregårdsteater. Der er plads til 450 tilskuere; i vognporten fra midten af 1500-t. er der indrettet café. Der er offentlig adgang til parken og yderste borggård.