Enrum, oprindelig et lyststed med en stor have ved Trørød Skov i Nordsjælland, anlagt i 1731 af justitsråd Georg Christian Jacobi. Ejendommen solgtes i 1745 til handelsmanden Michael Fabritius, hvis søn Conrad Fabritius de Tengnagel (d. 1805) ofrede betydelige summer på haven.

Faktaboks

Etymologi
Navnets betydning: enrum 'ensomhed', måske efter det franske villa- og gårdnavn Solitude med samme betydning.

Den nuværende røde murstensbygning, opført 1862-64 for grev C.S. Danneskiold-Samsøe i engelsk herregårdsstil, er tegnet af J.D. Herholdt. Den tilhørte 1939-84 en Odd Fellow-loge og anvendtes som feriehjem. De ca. 2700 m2 store bygninger blev i 2005 overtaget af private investorerer og indrettede med moderne kontorer og konferencefaciliteter.

Den tilhørende Enrum Skov på 31,0 ha er forpagtet i 50 år af Jægersborg Skovdistrikt frem til år 2039.

Enrum på Søllerød Kommunes hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig