Gjorslev hovedbygning.

.

Gjorslev gamle avlsgård med hovedbygningen i baggrunden.

.

Gjorslev, hovedgård (sædegård) på Stevns 17 km SØ for Køge. Gjorslev var bispegods til 1536, krongods til 1540; efter skiftende ejere kom det i 1678 atter under kronen. 1763-91 var det stamhus for slægten Lindencrone, 1793-1923 i slægten Scavenius' og siden 1925 i slægten Tesdorpfs eje. Gjorslevs hovedbygning regnes for det bedst bevarede eksempel på gotisk profanarkitektur i Danmark. Den ligger på et stort senmiddelalderligt voldsted, omgivet af vandfyldte grave. Øst for voldstedet ligger ladegården med to lange bindingsværkslænger, opført som rytterstalde, da Gjorslev var udlagt til ryttergods (1716-43).

Faktaboks

Etymologi
Navnet Gjorslev kendes fra 1370 som Giordslef, af navnet Gyrth og -lev 'arv, ejendom'.

Opførelsen af et stenhus for Roskildebispen Peder Jensen Lodehat påbegyndtes efter 1395. Det korsformede hovedhus med et 25 m højt kvadratisk midtertårn er opført af kridtstenskvadre fra Stevns Klint og af tegl. Adgangen til hovedhuset skete oprindelig gennem kælderen fra en indgang under bispens siden nedrevne borgkapel, der var opført i en udbygning midt på østsiden af hovedhusets søndre korsarm. Gennem de hvælvede kælderrum under korsarmen ledte en trappe fra tårnkælderen op til den store kuppelsal i tårnets nederste stokværk.

Den østre korsarm i tre etager ombyggedes 1665-67 af Ewert Janssen med et nyt facade- og indgangsparti samt en baroktrappe. Nordfløjen fra 1638 blev ombygget 1715 af J.C. Ernst; sydfløjen, der opførtes 1843 af G.F. Hetsch, rummer interiører i sen empirestil med relieffer af Thorvaldsen.

Sammen med bl.a. det nærliggende Søholm omfatter Gjorslev Gods 1668 ha (1996).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig