Kjørup
Kjørup
Licens: CC BY NC SA 3.0

Kjørup er en hovedgård ca. 9 km nordvest for Otterup på Nordfyn.

Faktaboks

Etymologi

Første led er en gammel genitiv af ko, måske anvendt som tilnavn. Andet led er torp 'udflytterby'.

Også kendt som

Kørup; Kordopgordh (1482); Kørderup gard (1492)

Gården er nævnt i 1493 som tilhørende slægten Podebusk/Putbus. Den var i slægtens eje til 1781, som baroniet Kjørup fra 1672, som en del af baroniet Einsidelsborg/Egebjerggård 1716-1810 og grevskabet Roepstorff 1810-1929.

På et stensat voldsted omgivet af vandfyldte grave ligger det hvidkalkede, trefløjede anlæg i to etager. Vestfløjen fra 1582 er søgt tilskrevet bygmester Domenicus Badiaz, sydfløjen er fra 1750-1780. Den fritliggende nordfløj i bindingsværk er opført 1800-1820.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig