Randrup, hovedgård ved Skibsted 23 km sydøst for Aalborg, formentlig oprettet i første halvdel af 1500-t. af gårde fra landsbyen Randrup. Den ældste del af den trefløjede hovedbygning er den nu delvis grundmurede bindingsværksfløj med hvælvede kældre i vest fra ca. 1550; et lavt tårn til gårdsiden fra ca. 1570 flankeres af karnapper med svungne gavle fra før 1735. Omkring 1840 tilføjedes en toetagers fløj i syd, genopført efter en brand i 1976, mens de enetages fløje i nord og syd opførtes 1865-69.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kendes fra 1386 som Randrup, af rand 'kant, rand' eller mandsnavnet Rane og -torp 'udflytterbebyggelse'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.