Ravnstrup, hovedgård 10 km nord for Næstved. Den har været kendt siden 1396, hvor den tilhørte slægten Krumpen. Hovedbygningen, opført for Oluf Daa 1593-95 i to etager over en høj kælder, nedbrændte 1947. Underetagen genopførtes delvist. Jorderne blev delvis udstykket i 1934.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kendes fra 1396 som Raffnsthorp, af fuglebetegnelsen ravn eller mandsnavnet Ravn og -torp 'udflytterbebyggelse'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.