Store Grundet, hovedgård (sædegård) umiddelbart nord for Vejle, oprettet 1578; i slægterne Brockdorffs, Lüttichaus og Knuths eje 1705-1909. En bindingsværkshovedbygning fra 1750 afløstes af det nuværende nyklassicistiske anlæg med en toetagers hovedfløj og to lavere sidefløje, opført 1840-47 for officeren og politikeren Mathias von Lüttichau (1795-1870). Hovedbygningen og en del af jorderne blev overtaget af Vejle Kommune 1977, men er siden 1999 i privateje.

Bygningerne, der er blevet restaurerede og som påskønnelse heraf har modtaget Vejle-Prisen 2002 for om- og tilbygninger, anvendes som firmadomicil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig