Farø. Kitesurfere mellem Farøbroerne og Bogødæmningen.

.

Farø, ø i Storstrømmen mellem Falster og Sjælland; 93 ha, 5 indb. (2014). Farø hører til Vordingborg Kommune. Moræneøen har lave kyster og afsluttes i sydøst af en vejdæmning til Bogø, bygget i forbindelse med Farøbroerne, åbnet 1985, hvis motorvejsanlæg med rasteplads dominerer hovedparten af øens areal. En af Farøs oprindelig tre gårde drives som landbrug.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Farø kommer af far 'vej, overfartssted', og ø.

På Farø lå Danmarks Vejmuseum indtil 1996, hvor det måtte lukke pga. for få besøgende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig