Langeland

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Langeland, 52 km lang og 5-10 km bred ø sydøst for Fyn; 284 km2, 13 090 indb. (2011). Langeland har fast forbindelse til Tåsinge og herfra til Fyn.

Der er færgeforbindelser fra Spodsbjerg til Tårs Lolland, fra Rudkøbing til Marstal og Strynø samt tidligere fra Bagenkop til Kiel.

Rudkøbing. Det brolagte Gåsetorv med Rudkøbing Apotek. I forgrunden ses en kopi af H.V. Bissens statue af H.C. Ørsted, der blev rejst i 1920 til markering af hundredåret for hans opdagelse af elektromagnetismen. Foto fra 1990'erne.

 Øen består af et bølget bundmorænelandskab med over 1000 enkeltbakker, kaldet hatformede bakker, der ligger i parallelle strøg i øens længderetning, og som hæver sig op til 10-30 m over det omgivende terræn. Øens højeste punkt (46 m.o.h.) ligger lige nord for Tryggelev.

Navnet Langeland kendes fra slutningen af 800-t. som Langaland 'det lange land'.

Kystlinjen er 140 km lang, og kysttyperne veksler mellem lerede klinter, strandenge og strandsøer. En del af strandsøerne er inddæmmet og tørlagt. Mens østkysten er en udligningskyst med unge sandaflejringer, er den bugtede, læprægede vestkyst præget af morænelandskabet.

Ristinge Klint består af skråtstillede lag fra næstsidste istid (Saale-istiden), Eem-mellemistiden og sidste istid (Weichsel-istiden) og er en søgt geologisk lokalitet, der blev fredet i 1987. Det frugtbare landskab præges også af mange småskove.

Tidligere sagde man, at Langeland rummer "15 møller, 15 -bøller og 15 kirkesogne" (se -bølle); antallet af sogne er i dag forøget til 17, men udsagnet rummer det centrale, at bebyggelsen ligger tæt, både de mange smålandsbyer og de spredtliggende gårde, hvoraf de største er Tranekær, Egelykke og Skovsgård. Den eneste større by er Rudkøbing, som også er administrationscentrum for Langeland Kommune.

Historie

Med arkæologiske udgravninger og museumssamlinger, der går helt tilbage til 1880, er både forhistorisk og historisk tid rigt dokumenteret på øen.

De ældste fund stammer fra sidste istid, men det er især en række store boplads- og gravfund fra yngre stenalder, submarine bopladsfund fra Ertebølle-kulturen og gravpladser fra vikingetid, der har gjort Langeland arkæologisk kendt.

Et stort antal dysser og jættestuer er bevaret på øen. Langeland blev i 1100-t. hærget af vendiske overfald, hvilket knogler af nedhuggede forsvarere på tilflugtsborgene Borrebjerg og Guldborg vidner om. Valdemarstiden bragte fred til øen, og denne sikredes ved opførelsen af teglstensborgen Tranekær.

Et omfattende kirkebyggeri blev indledt, og i 1200-t. opnåede Rudkøbing købstadsstatus. Tranekær hørte på dette tidspunkt under de sønderjyske hertuger, men bragtes af Valdemar Atterdag i 1358 atter under kronen. I 1659 blev Tranekær overtaget af Ahlefeldtslægten. Svenskekrigene 1657-60 ramte Langeland meget hårdt, men i 1700- og 1800-t. gik det igen fremad for landbrug og handel.

Jorderne blev udskiftet, og andelsforetagender skød frem i alle 15 sogne. Der blev bygget havne og udskibningsbroer, og i 1911 anlagdes en jernbane, der eksisterede frem til Langelandsbroens indvielse i 1962.

Lensgrevskabet Langeland blev oprettet 1672 med Frederik Ahlefeldt som lensgreve. Det omfattede Tranekær Amt med bl.a. hovedgårdene Tranekær og Broløkke, 1731-55 udvidet med bl.a. Strynø. I 1765 oprettedes stamhuset Ahlefeldt. Grevskab og stamhus overgik i 1928 til fri ejendom.

Keldsnor Fyr

Keldsnor (opr. Kjels-Nor) er en pynt på det sydøstligste Langeland og her ligger øens største fyrtårn. På Fakkebjerg få km derfra lå Langelands første fyr....læs videre om Keldsnor Fyr.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
29/02/2012
christi@n
19/02/2012
Redaktionen
18/09/2011
Oprindelige forfattere
NUHa
31/01/2009
Skaa
31/01/2009
TPC
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki