Strynø, intensivt dyrket ø i Det Sydfynske Øhav mellem Tåsinge, Ærø og Langeland; 488 ha, 179 indb. (2017). Folketallet toppede i 1906 med 787 indb., men en kraftig affolkning satte ind, især i 1960'erne. Øen hører til Langeland Kommune.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1200-t. som Stryn, opr. usammensat ønavn, måske afledning af germansk *s(t)reu- 'strømme' eller identisk med oldengelsk strēon 'vinding', senere sammensat med ø.
Det højeste punkt ligger ca. 10 m.o.h., og de lave kyster har næsten overalt diger. Mod vest ligger øen Strynø Kalv (45 ha), der har været ubeboet siden ca. 1970.
Midt på Strynø ligger Strynø by, der blev udskiftet i 1810 og udflyttet ca. 1840; i dag består den hovedsagelig af små murstenshuse bygget i 1800-t. til øens mange søfolk. Mange af husene bruges nu som sommerhuse. Kirken er opført i 1867. I byen står øens majstang, "Majtræet", som hvert år males og pyntes efter en gammel tradition.
Fra færgehavnen for enden af Grevebroen er der forbindelse til Rudkøbing. Øhavets Smakkecenter, åbnet 1993, har udstilling med fokus på Øhavets kultur- og naturhistorie, man kan bl.a. se forskellige bådtyper. På øens vestside ligger den maleriske mølle (1832), der blev anvendt indtil 1967 og fredet i 1984.
Strynøs gode færgeforbindelser gør det muligt at pendle til Rudkøbing. En stor produktion af avlskyllinger har gjort øen kendt. I 2009 fik Strynø en ny havn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.