Østerby Havn, by på nordkysten af Læsø nær øens østende; 264 indb. (2014). Østerby Havn er Læsøs vigtigste fiskerihavn, især kendt for sit jomfruhummerfiskeri.

I Østerby Havn findes en marina med plads til ca. 200 lystsejlere, der om sommeren spiller en stor rolle for byens handelsliv. I og omkring byen findes de fleste af Læsøs bevarede gårde og huse med de for øen karakteristiske tangtage.

Øst for byen, på Læsøs østende, er et 266 ha stort område fredet i 1963. Det strækker sig fra Jegens Odde over Danzigmand og Syrodde til Bløden Hale samt Store og Lille Knot; et klitterræn som i det væsentlige er dannet under den store sandflugtperiode i 1600- og 1700-t. Området er bl.a. pga. det rige fugleliv udpeget som både EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. I fuglenes yngleperiode er færdsel ikke tilladt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig