Fejø. Østerbys 250 år gamle smedie.

.
.

Fejø, jævn, op til 13 m høj moræneø i Smålandsfarvandet; 16 km2, 461 indbyggere (2022). Fejø hører til Lolland Kommune og har færgeforbindelse over Ståldyb med kort overfartstid til Kragenæs på Lolland. I nordvest er Fejø siden 1869 via Draget naturligt forbundet med den 1 km2 store Skalø.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1231 som Fæø 'øen med fæ, kvæg'.

Frugtavl, især æble- og pæreproduktion, har gjort den frugtbare ø kendt. Landsbyerne Vesterby og Østerby strækker sig langs vejen midt på øen. I sydøst og ved Vester Havn findes større sommerhusområder.

Midt på øen ligger skolen med lokalhistorisk arkiv og museum. I Østerby ligger en velbevaret 250 år gammel landsbysmedje, som er indrettet som museum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig