Bøtø Nor

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/4012/=ud_a_42508.mp3?revision=1

Bøtø Nor, inddæmmet område på sydøstkysten af Falster, sikret af et 19 km langt og 4 m højt dige. Afvandingen sker via et kanalsystem og en pumpestation ved Marrebæk. På de sandede jorder dyrkes især kartofler. Bøtø Nor er et yndet fritidsområde, og langs kysten ligger et stort sammenhængende sommerhusareal med bl.a. Marielyst og Bøtø by; i den sydlige del af noret ligger en plantage og et fuglereservat, der blev oprettet i 1952 og fredet 1976 (110 ha). Der er ikke offentlig adgang til reservatet; men det kan overskues fra to fugletårne på østsiden. Det er en vigtig lokalitet for rastende trækfugle, især grå-, bram- og sædgås, samt for ynglende rørhøg, engsnarre, plettet rørvagtel og trane. Bøtø Nor indgår i et EF-fuglebeskyttelsesområde, et EF-habitatområde og et Ramsarområde.

Bøtø Nor blev dannet efter istiden som en lavvandet, østvendt havbugt, der senere blev afspærret af tangen som en 15 km lang og 1 km bred strandsø. Tangen forbandt øerne Langø, Bøtø og Bøtø Fang. I midten af 1800-t. påbegyndtes inddæmningen og kystsikringen, men arbejdet blev ødelagt i 1872 af en stormflod, der kostede 26 mennesker livet. I 1873 blev digerne genopført, og de er siden blevet forstærket i 1940'erne og 1950'erne.

I det inddæmmede område er der i 1993 udgravet et velbevaret middelalderligt handelsskib.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_42508.mp3 (7.32 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

29/01/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/05/2013
Oprindelige forfattere
JeWin
29/01/2009
LSer
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki