Fyn. Vandretur fra Fyn over Dræet til Holmen og Æbelø.

.

Middelfart Kommune. Den nye Lillebæltsbro, bygget i 1970, ved solnedgang.

.

Fyn Hoved Fyns Hoveds 25 m høje moræneknold Bæsbanke, lagunen Fællesstrand, Horseklint, krumodden Tornen (Korsøre-odden). Smuk fynsk natur.

.

Fyn, Danmarks tredjestørste ø efter Sjælland og Den Nørrejyske Ø, 2985 km2, 462.625 indb. (2016).

Faktaboks

Etymologi
Fyn nævnes ca. 1050 som Fioni, 1241 Fyun, vist af *fiun 'fnug, støvregn, dun', beslægtet med fyge og oprindeligt brugt om et vindomsust sted, måske området i nordvest ved Føns, af Fyn og næs.

Som landsdel er Fyn centralt beliggende i Danmark med fast forbindelse til Jylland over Lillebæltsbroerne (1935 og 1970) og fra 1997 og 1998 til Sjælland via Storebæltsforbindelsens broer og tunneler. Svendborgsundbroen fører til Tåsinge, der har bro- og dæmningsforbindelse til Langeland. Desuden er der færgeruter fra Fyn til de største øer i Det Sydfynske Øhav og til Als. Før 1999 var der også færge mellem Faaborg og Gelting i Tyskland.

Odense er centrum for landsdelen med et indbyggertal på over 1/3 af Fyns samlede befolkning, og byen har flere landsdelsfunktioner samt mange servicevirksomheder og industrier. Langs kysterne ligger hovedparten af Fyns øvrige større byer, Nyborg, Svendborg, Faaborg,Assens, Middelfart, Bogense og Kerteminde.

Fyns kyster er præget af indskæringer, bugter og fjorde, der på sydvestkysten er adskilt af halvøer som fx Fønsskov Odde, Helnæs og Horne Land. Sydkysten skærmes af flere småøer samt Ærø og Langeland. Kysten mod Storebælt er den mest regelmæssige, udjævnet af bølger og strøm.

Nord for Kerteminde skyder halvøen Hindsholm sig ud mod Kattegat og afgrænser Odense Fjord mod øst. Fjorden er, bortset fra sejlrenderne, forholdsvis lavvandet og modtager vand fra Fyns længste vandløb, Odense Å, der afvander hele det centrale Fyn. Ud til fjorden lå Lindøværftet, der frem til lukningen 2011 var Danmarks største skibsværft.

Nord for linjen Nyborg-Bogense har landhævning sammen med diger og pumpestationer omskabt lavvandede vige til agerland.

Fyn, der er kendt for sine mange herregårde, bindingsværksbygninger, diger og levende hegn, har overvejende gode lerjorder, og det effektive landbrug dækker næsten 80% af øens areal, kun 10% er skovdækket.

Østfyn er intensivt dyrket, herregårde og mellemstore gårde med småskove dominerer landskabet, og kystzonen har mange frugtplantager. Nord- og Vestfyn er frugtbart moræneland med mange gårde samlet i landsbyer. Nær Båring Vig findes frugt- og grøntsagsproduktion, og i Stige ved Odense Kanal ligger mange gartnerier med store drivhuse. Egnen øst for Assens er præget af sukkerroedyrkning.

Vissenbjergområdet på Midtfyn er et dødislandskab, der især er karakteriseret ved mange lerholdige fladbakker. Bakkernes stenfri ler har tidligere dannet grundlag for egnens teglværksindustri, men råstofgravene er nu forladte.

Gårdbebyggelsen er spredt uden landsbysamlinger. I Vissenbjergområdet ligger nogle af øens højeste bakker, bl.a. Frøbjerg Bavnehøj (131 m.o.h.).

På Sydfyn ligger De Fynske Alper med udløbere mod øst til Synebjerg og Egebjerg Bakker og mod vest til Ørslev-Lunge-Håre Bjerge, alle store israndsbakker dannet under sidste istid. Bakkerne, med højder på over 100 m.o.h., løber stort set parallelt med kysten. Øst herfor ligger Fyns største søer, Arreskov Sø, Brændegård Sø og Nørresø. Jorden er middelgod, stedvis sandet, og her findes flere skove.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig