Odense Domkirke.

.

H.C. Andersens Hus.

.
.

Odense, Fyns største og Danmarks tredjestørste by; 176.683 indb. (2017). Byen ligger ved Odense Å ca. 3 km syd for Odense Fjord.

Faktaboks

Etymologi
Forbindelse til ordet Odense læses første gang i 988 som Othensuuigensem, mønt 1018-35 OÐSVI, ca. 1075 Odansue, af gudenavnet Odin og glda. wæ 'vi, helligdom'. Odins by.

Anlæggelsen af Odense Kanal og havnen har sammen med Odenses centrale beliggenhed på landets vigtigste transportkorridor spillet en stor rolle for byens udvikling. I dag er Odense Havns betydning formindsket pga. dens begrænsede dimensioner og tilgængelighed.

Odense ligger på begge sider af Odense Å, som er byens vigtigste gennemgående grønne område. Omkring den ligger skovområdet Fruens Bøge, Odense Zoologiske Have, boldklubben OB's baner, Munke Mose, H.C. Andersen Haven og kolonihavebebyggelsen Søndergårds Haver.

Bykernen fra middelalderen ligger på åens venstre bred med krumme og snævre gader; hovedgaden er Vestergade, som i dag er byens vigtigste handelsstrøg.

I den ældre bydel ligger domkirken, Sankt Knuds Kirke, samt Vor Frue Kirke og Sankt Hans Kloster, ombygget til Odense Slot.

I bykernen ligger også Flakhaven, byens rådhusplads og i dag den centrale og monumentale plads, nyindrettet til byjubilæet i 1988, samt Fisketorvet og Albani Torv, hvorimellem ruinen af Odenses ældste verdslige bygning er placeret.

H.C. Andersen-kvarteret med H.C. Andersens Hus med museet rummede tidligere beskedne boliger for småkårsfolk i den gamle bydel. Ved gennemførelsen af saneringsplanen efter det store gadegennembrud er det blevet et attraktivt boligområde. Byens status som H.C. Andersens fødeby har gjort den kendt verden over, og H.C. Andersen-kvarteret er et meget besøgt turistområde.

Brokvartererne fra industrialiseringens første periode ligger i en ring omkring den ældre bydel. Gaderne er for det meste brede og ligesom i Albanikvarteret, der blev anlagt syd for Odense Å efter bygningen af Albanibroen (1857) med en blanding af virksomheder, offentlige institutioner og boligkvarterer med etageejendomme og enkelte store villaer.

I samme periode blev nye industrikvarterer anlagt nord for byen ved havnen og jernbanen; her opstod også byens største arbejderkvarter, Skibhuskvarteret, i tilknytning til det i 1917 grundlagte stålskibsværft (se Odense Staalskibsværft).

I perioden fra 1870'erne frem til århundredskiftet blev byens første villaer bygget ved Vestre Stationsvej, langs sydsiden af Filosofgangen samt langs åen og kanalen. Villabebyggelsen rettede sig dog snart mod Hunderup, der i 1901 blev indlemmet i Odense. Hunderupkvarteret er i dag et af byens største og ældste villakvarterer. Andre boligområder fra 1900-t.s begyndelse er Gerthasminde og Åløkkekvarteret samt Dæhnfeldts Villaby, dannet efter engelske havebyidealer med huse fra 1920'erne og 1940'erne.

Forstadsbebyggelsen udviklede sig i bl.a. Dalum, Bolbro og Pårup. Frem til slutningen af 1900-t. er byens areal mere end tidoblet, hvilket bl.a. skyldes kommunesammenlægningen i 1970, hvor omegnens store parcelhuskvarterer blev indlemmet. Vollsmoseplanen (9.238 indb. i sognet, 2017), et stort boligområde med forskellige boligtyper i parkagtige omgivelser, blev opført i slutningen af 1960'erne i byens nordøstlige udkant. Bydelen, hvor 73% af beboerne har udenlandsk baggrund, er blevet kendt i medierne for sociale problemer og kriminalitet.

Den sydøstlige bydel rummer boligbebyggelse og mange servicefunktioner som universitetet, kongrescentret og Danmarks største indkøbscenter, Rosengårdcentret.

Ønsket om at forbedre de trafikale forhold i bykernen førte i 1969 til anlæggelse af Thomas B. Thriges Gade, en radikal gennemskæring af den gamle bymidte, som afstedkom megen kritik og diskussion. I 2008 besluttede byrådet, at den stærkt trafikerede gade skal lukkes for at skabe en grøn, bilfri bydel med bl.a. boliger og letbane; desuden skal bydelen binde den historiske kerne sammen igen. Thomas B. Thriges Gade blev lukket i sommeren 2014; samtidig åbnedes Odins Bro over Odense Kanal, hvorved trafikken ledes uden om bykernen.

Odense er i dag Fyns vigtigste industri- og serviceby. Den mangesidige industri omfatter store virksomheder som Albani Bryggerierne, Asea Brown Boveri, Kansas Workwear, Plus Pack (tidl. Haustrups Fabriker), Roulunds Fabriker, Stora Papyrus (tidl. Dalum Papirfabrik), TT Electric og Wittenborg. En anden betydelig virksomhed er gartnericentralen GASA Odense, der forsyner store dele af landet med gartneriprodukter.

Odense fremtræder som landsdelscenter på en række administrative, uddannelsesmæssige og kulturelle områder med Odense Universitet, Det Fynske Musikkonservatorium, seminarier, handels- og ingeniørhøjskole, Forskerparken Fyn og Odense Universitetshospital, som i dag er Fyns største arbejdsplads, Odense Koncerthus, Den Fynske Opera, Odense Teater, Odense Symfoniorkester, Odense Congress Center med Fyns Forum, en lang række museer, multifunktionshuset Odense Banegård Center samt Landsarkivet for Fyn (se landsarkiv). Dertil kommer TV2s hovedsæde, Kvægtorvet.

Historie

Odense er første gang nævnt i et brev fra den tysk-romerske kejser Otto 3. fra 988. Byen var da allerede bispesæde, men formentlig også tidligere et centrum for Odinkulten. Arkæologiske fund tyder på, at bebyggelsen var centreret nær det nuværende rådhus. På den anden side af åen lå fra ca. 980 trelleborgen Nonnebakken....læs videre om Odenses historie.

Arkitektur og museer

I bymidten ligger middelalderkirkerne, Gråbrødreklostret, Sankt Hans Kloster (Odense Slot) og Odense Adelige Jomfrukloster; i byens sydlige udkant Dalum Kloster. Eiler Rønnows Gård (1547) og Møntergården (1646) indgår sammen med bl.a. H.C. Andersens Hus (med freskoer af Niels Larsen Stevns) i Odense Bys Museer. Rådhusets ældste del, Flakhavefløjen, er opført 1881-83 i gotisk stil af J.D. Herholdt og Carl Lendorf (1839-1918)...læs videre om Odenses arkitektur og museer.

Bygningsværker

Sankt Knuds Kirke, domkirken i Fyens Stift, blev fra slutningen af 1200-tallet opført i tegl på samme sted og i samme bredde og længde som en romansk forgænger af frådsten; denne var iværksat af Knud 4. den Hellige, der i 1086 blev myrdet i trækirken Sankt Albani, helgenkåret og i 1100 gravlagt i frådstenskirken.....læs videre om Odense Domkirke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig