Øresund på sit smalleste sted, nemlig hvor de to byer Helsingør med Kronborg (gengivet i detalje nederst tv.) og Helsingborg med fæstningen Kernen (sv. Kärnan) ligger umiddelbart over for hinanden. Tv. ses Kullens fyr, og th. byerne Landskrona og Malmø. Ude i sundet, hvor der er en livlig trafik af større og mindre skibe, ses Hven (sv. Ven). Netop her ved Kronborg blev Øresundstolden opkrævet fra 1429 helt frem til 1857; alle skibe, der sejlede gennem sundet, skulle betale en afgift til kongen. Koloreret kobberstik fra Georg Braun og Franz Hogenberg Civitates orbis terrarum (Köln 1572-94).

.

Øresund er et 118 km langt farvand, der forbinder Østersøen med Kattegat og adskiller Sjælland og Amager fra Skåne. Selvom sundet er den korteste vej mellem de to farvande, udgør den lavvandede tærskel, der fra Amager over Saltholm strækker sig til Limhamn, en alvorlig hindring for såvel vandudskiftning som besejling. Adgangen nordfra indsnævres fra Gilleleje-Kullen tragtformet ind mod Helsingør-Helsingborg til kun 4 km bredde, men fortsætter øst om Ven helt ned mod Barsebäck med dybder på ca. 20 m. Malmø og København ligger således strategisk ved tærsklens nordkant med en naturlig vanddybde på ca. 10 m.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Øresund kendes fra en runesten ca. 950 urasu[n]ti, af subst. -ør(e) 'gruset strandbred' og subst. sund.

Fra Østersøen fører et bredt farvand med dybder på 10-20 m vest om fladvandet mellem Falsterbo og Saltholm nordpå mod Køge og Drogden. Dette bassin markerer antagelig Køge Bugt-gletsjerens fremstød som sidste led i Bælthavsfremstødet mod sidste istids slutning for ca. 13.000 år siden. Øresunds brede og dybe åbning mod syd skilles fra den forholdsvis snævre, men dybe rende mod nord af kalkstenens brede og uregelmæssige tærskel af øer og grunde, der strækker sig fra København mod Malmø omkring Øresundsbroens linjeføring. Denne tærskel gennemskæres af en række mindre løb. Mod øst skaber Flinterenden forbindelse fra det dybe vand ud for Barsebäck øst om Saltholm mod Drogden. Mod vest fører Kongedybets og Hollænderdybets snævre, men dybe løb sydpå mellem Saltholm og Amager, adskilt af Middelgrunden for at forenes i Drogden. Fragtskibenes tiltagende dybgang efter 2. Verdenskrig mindskede Øresunds betydning for sejladsen mellem Kattegat og Østersøen, som gradvis er blevet overtaget af Storebælt.

Havret

Kronborg. Slottet er omgivet af bastioner og af søbatterier langs stranden. Nærmest ligger østfløjen med karnaptårnet Kakkelborg og den rigt udsmykkede kirkegavl tv. og Dronningetårnet th. ud for Flagbastionen. I slottets to modsatte hjørner ses det firkantede, flade Store Tårn (tv.) og Kongetårnet (th.), mens Trompetertårnet med sit høje svungne spir rejser sig i slotsgården. Umiddelbart bag vestfløjen ses Kronværksporten med de tre buer.

.

Øresund er et såkaldt internationalt stræde, men de danske basislinjer er trukket således, at Drogden og Hollænderdybet er indre danske farvande. Den dansk-svenske aftale fra 1979 om territorialfarvande betyder, at der umiddelbart nord og syd for sundet er åbent hav. Ifølge den såkaldte Adgangsordning fra 1999 skal en formation af mere end tre orlogsfartøjer under samme flag ad diplomatisk vej anmelde gennemsejling, undervandsbåde skal sejle i overfladen, og alle orlogsskibe skal føre orlogs- eller nationsflag.

Historie

Øresund var indtil 1660 et indre dansk farvand og har gennem hele historien været den vigtigste forbindelsesvej mellem Nordsøen og Østersøen. Pga. handel og et udstrakt sildefiskeri i det meste af middelalderen (se Skånemarkedet) opstod her en række betydelige byer, Helsingborg, København og siden Malmø og Helsingør, der alle var beskyttet af borge. I begyndelsen af 1400-t. blev København rigets hovedstad, og de følgende 400 år blev Sundtolden opkrævet ved Helsingør. Som grænsefarvand efter 1660 blev Øresund skueplads for både søslag og invasioner i det fortsatte opgør mellem Danmark og Sverige. Se også Karl Gustav-krigene.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig