Båring Vig, vig, der skærer sig som en 10 km bred bugt ind i Fyns nordvestkyst mellem Røjle Klint og Bogense. Her ligger Vejlby Fed og Båring Strand, der er nogle af Fyns vigtigste sommerhusområder. Bugtens forløb bestemmes af et bakkedrag, der er skabt af et tidligt isfremstød nordfra; samme is har også udformet Båring Vig som en inderlavning.