Isefjord

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Isefjord, udgør sammen med Roskilde Fjord Sjællands største fjordsystem. Isefjord er næsten 50 km lang og har et samlet areal på ca. 450 km2.

Navnet Isefjord kendes fra 1200-t. som Ysefiorth, af *Isi 'den (tidligt) isfyldte', ældre navn på fjorden.

Fjorden forbindes vest for Hundested med Kattegat af et 4 km bredt indløb, der mellem Lynæs og Rørvig blokeres af Middelgrunds og Lynæs Sands barre med få meters dybde. Barren gennemskæres ved Hundested af et gravet sejlløb. Vest for barren mellem Rørvig og Nakke Hage findes et naturligt løb.

Mellem Horns Herred, Odsherred og Orø ligger den ca. 250 km2 store Yderbredning med ensartede dybder på omkring 5-10 m, som forlænges i Jægerspris Bugt, Nykøbing Bugt og Lammefjord. Inderbredning, der ligger syd for Orø, forbindes i vest med Holbæk Fjord og forlænges mod syd af Bramsnæs Bugt og Tempelkrog.

Litorinahavets højere havniveau forøgede fjordens udstrækning betydeligt, men den efterfølgende landhævning og de meget senere landvindinger har indskrænket det samlede areal.

Siden stenalderen har Isefjord skabt grundlag for en alsidig kystkultur baseret på jagt, fiskeri og søfart, i dag afløst af marinaer og sommerhusbebyggelse. Fjorden er et vigtigt rekreativt område.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
17/06/2012
Marie-Louise Hammer
20/02/2012
Redaktionen
07/08/2011
Ekspert
KBcke
Oprindelig forfatter
Mees
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki