Limfjorden

Limfjorden, stærkt uregelmæssigt sund, der adskiller Den Nørrejyske Ø fra det øvrige Jylland; ca. 1700 km². Mod Ø mellem Hals og Løgstør udgør Limfjorden et 1-2 km bredt, flodlignende løb, der kun mellem Gjøl og Nibe bliver til en bredning. Dybderne er beskedne, i Langerak Ø for Aalborg ca. 10 m, vest herfor 5-9 m. Det snævre løb begrænses af grunde og strandenge på den hævede litorinahavbund.

Vest for Løgstør bliver Limfjorden "labyrintisk", idet dybgrundens saltstrukturer, istidens bakkedrag, inderlavninger og tunneldale sammen med Postglacialtidens havniveauændring og landhævning samt havets nedbrydning og aflejring har sat sit præg på nutidens kystforløb. Langs bredningens nordkyst domineres kystlandskabet af hævet havbund samt af Vejlernes inddæmmede fjordarme, der tidligere nåede helt til Bulbjergs højland i nord.

Feggesund forbinder Løgstør og Thisted Bredninger. Fra de nordlige bredninger fører tre sunde med mindre vige sydpå og adskiller Thy, Mors, Salling og Himmerland: mod vest Vilsund, der går over i Nees Sund, i midten Salling Sund og mod øst Hvalpsund, der fører sydpå til Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord.

Mod V fører Oddesund fra Venø Bugt ud mod Nissum Bredning, der frem til stormflodens gennembrud af Agger Tange i 1825 var afspærret fra Vesterhavet. I de sidste 2000 til 1000 år har landhævning og havets enorme aflejringer af sand lukket de store gennemløb, der tidligere forbandt Limfjorden med Vesterhavet. Thyborøn Kanal blev dannet i 1862 og er siden 1870'erne fastholdt som gennemløb til Vesterhavet ved omfattende kystsikringer. Vestlige vindretninger forårsager her en stor østgående sandvandring ind i Nissum Bredning, hvorfor vanddybderne i det vestlige af Limfjorden kun er ca. 5 m. Kun Thisted Bredning og de dybe render ved Hvalpsund, Sallingsund og Vilsund overstiger 10 m. I varme somre har især de indre dele af fjorden været udsat for iltsvind.

Limfjorden har siden vikingetiden været et vigtigt farvand for småskibsfarten, der har forbundet Limfjordsegnen med det øvrige Danmark og - når der har været åbent til Vesterhavet - desuden med især England og Norge. Også fiskeriet efter især ål, sild, østers og blåmusling har indtil 1970'erne haft stor betydning. Kun muslingefiskeriet har en økonomisk rolle i dag hvor farvandet desuden er et yndet rekreativt område.