Lysegrund, grund i det sydlige Kattegat ca. 10 km nord-nordøst for Hesselø med mindstedybder på 1,9 m.

På Lysegrund er Lysegrund Fyr placeret. Fyret, der har en flammehøjde på 10 m, er anbragt hvor vanddybden kun er på 1 m. Dets fundament blev gravet tre m ned i 1887, og det tog tre år at bygge det bl.a. ved hjælp af en dykkerklokke. Som logi for arbejderne anvendtes de to udfasede fyrskibe II og III.

Lysegrund er ikke identisk med Lysegrunde, der ligger i det nordlige Storebælt. Desuden findes grunde af samme navn i sydlige Isefjord og nordlige Storebælt. De er alle karakteriseret ved en meget lys bund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig