Rødsand, langt sandrev i Østersøen 10 km sydvest for Nysted på Lolland. Rødsand indgår i et EF-fuglebeskyttelsesområde, et EF-habitatområde og et Ramsarområde. 450 ha af farvandet omkring Rødsands vestlige del samt en del af revet er udlagt som sælreservat fortrinsvis som yngle- og hvileplads for både spættet sæl og gråsæl (se sæler).

Mange skibe er grundstødt på Rødsand, deriblandt det britiske linjeskib St. George i 1811, hvilket fik fatale følger da det kort tid efter, udstyret med nødror, på vej til England skulle igennem Nordsøen - se St. George og Defence.

På revet ligger Nysted Havmøllepark, færdigbygget 2003. Parken består af 72 Bonus Energy-havmøller, 110 m i højden. Endnu en havmøllepark, Rødsand 2, blev indviet i 2010. Den består af 90 havmøller, 115 m høje, placeret i fem rækker og med en samlet effekt på 200 MW. Se også vindmølle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig