Vadehavet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Vadehavet. Rømødæmningen skærer sig 9 km gennem Vadehavet.

Vadehavet. Rømødæmningen skærer sig 9 km gennem Vadehavet.

Vadehavet, det tidevandsdominerede farvand mellem De Frisiske Øer og fastlandet; det strækker sig ca. 800 km mellem Den Helder i Holland og Skallingen og Ho Bugt nord for Esbjerg. Betegnelsen benyttes også om den landskabstype, der er sammensat af de periodisk oversvømmede vader, den tilgrænsende vegetationsdækkede marsk og barriereøerne med klitter. I alt dækker området ca. 8000 km2.

1. led i ordet Vadehavet kommer af vade 'havbund, der tørlægges ved lavvande'.

Dannelse

Geologisk set er Vadehavet en ung dannelse og under stadig forandring. Under istiden bestod området af vidtstrakte smeltevandssletter, der fortsatte langt ud i Nordsøen, fordi vandstanden dengang var meget lavere. Da isen smeltede, steg havspejlet, og der blev dannet barriereøer som en funktion af de marine kræfters profiludformning. Bagved, i læ for Nordsøens bølger, dannedes laguner, hvor finkornede sedimenter blev aflejret og dannede marsk og vader. Barriererne rykkede mod land i takt med det stigende havspejl. Denne proces foregår stadig, da den relative vandstand stiger ca. 2 mm om året.

Vadehavet set fra Rømødæmningen. Vaderne er indhegnet med risknipper til slikgårde for at holde på det tilførte materiale. Metoden kaldes også grøbling.

Det danske Vadehav

Det danske Vadehav omfatter kyststrækningen fra den dansk-tyske grænse til Skallingen og Ho Bugt (ca. 800 km2). Rømø, Mandø og Fanø er barriereøer adskilt af hhv. Juvre Dyb, Knudedyb og Grådyb. Halvøen Skallingen er også en barrieredannelse. Stabiliteten af barrierernes yderkyst varierer fra nord mod syd: På Skallingen rykker kysten gennemsnitlig ca. 3 m tilbage på et år, mens Fanø er nogenlunde stabil, og Rømø vokser mod vest ved tilførsel af sand ved langsgående materialetransport fra nord. Marsken langs indersiden af barriereøerne og langs fastlandet vokser primært ved tilførsel af sediment under ekstraordinære højvande og holder således trit med det stigende havspejl. Gamle marskområder, der udnyttes til landbrug, er inddiget langs hele det danske Vadehav undtagen omkring Varde Å. I tidevandsrenderne fiskes der efter blåmuslinger.

Biologi

Vadehavets bund, vaden, er levested for mange forskellige dyrearter. Her er vist nogle af de mest almindelige. Nogle lever på overfladen, mens andre findes i forskellig dybde i bunden afhængig af, hvorledes de indfanger deres fødeemner (plankton, benthos). Flere arter findes i enorme tætheder og udgør året igennem livsgrundlaget for kolossale mængder af yngle- og trækfugle.

Vadehavet er blandt verdens mest produktive økosystemer med et rigt dyreliv, både hvad angår arter og individer: Hvert år slår 20-45 mio. gæs, ænder, vadefugle, måger og terner sig ned på deres rejser til og fra yngleområderne. 50.000 islandske ryler besøger den danske del af Vadehavet, hvor de i løbet af 5-7 uger spiser så mange muslinger, at de fordobler deres vægt. Vadehavets rige spisekammer har således en helt afgørende betydning for trækfuglene, men er også af stor betydning for fiskene i Nordsøen. Omkring halvdelen af Vesterhavets bestand af rødspætter er født og opvokset her. Et af deres fødeemner er sandormen, især bagenden, som de bider af, når ormen en gang i timen bakker ud af sit rør for at lægge ekskrementerne i de bunker, der mere end noget andet præger vaderne. Tidevandet fører to gange i døgnet en ny forsyning af næring (plankton og næringssalte) og frisk vand ind over de lavvandede områder. Mens det er lavvande, og vaderne er tørlagte, indtager vadefuglene områderne og spiser løs af de uhyre mængder af muslinger, snegle, krebsdyr og orme.

Enkeltbekkasin (Lymnocryptes minimus).

Enkeltbekkasin (Lymnocryptes minimus).

Pga. Vadehavets store betydning for dyrelivet har "vadehavslandene" i Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, Danmark, Tyskland og Holland, vedtaget en plan, der skal beskytte området. Det er et vigtigt led i planen, at der også skal være plads til mennesket; der er således taget vidtgående hensyn til sikkerheden mod stormfloder i området, og der skal stadig være både fiskeri, jagt og turisme, dog under hensyntagen til miljøet, så Vadehavets særpræg bevares.

Vadehavet er EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (se Ramsarkonventionen), og dele af det indgår i EF-habitatområder samt natur- og vildtreservater. Vadehavet indgik i 2010 i Nationalpark Vadehavet.

Den hollandske og tyske del af Vadehavet blev i 2009 optaget på UNESCOs Verdensarvliste; i 2014 blev også den danske del optaget på listen.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Vadehavet set fra Rømødæmningen. Vaderne er indhegnet med risknipper til slikgårde for at holde på det tilførte materiale. Metoden kaldes også grøbling.

© Dette billede må du ...

Vadehavets bund, vaden, er levested for mange forskellige dyrearter. Her er vist nogle af de mest almindelige. Nogle lever på overfladen, mens andre findes i forskellig dybde i bunden afhængig af, hvorledes de indfanger deres fødeemner (plankton, benthos). Flere arter findes i enorme tætheder og udgør året igennem livsgrundlaget for kolossale mængder af yngle- og trækfugle.

© Dette billede må du ...

Vadehavet. Rømødæmningen skærer sig 9 km gennem Vadehavet.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+493894.801.svg (166.88 kB)

Vadehavet s bund, vaden, er levested for mange forskellige dyrearter. Her er vist nogle af de mest almindelige. Nogle lever på overfladen, mens andre findes i forskellig dybde i bunden afhængig af, hvorledes de indfanger deres fødeemner (plankton, benthos). Flere arter findes i enorme tætheder og udgør året igennem livsgrundlaget for kolossale mængder af yngle- og trækfugle.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
KBcke
16/10/2014
Redaktionen
16/10/2014
PKN
23/06/2014
Ekspert
KBcke
Oprindelige forfattere
BLMa
02/02/2009
LSer
02/02/2009
NN
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki