Agger Tange

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Agger Tange, delvis kunstig landtange mellem Agger og Thyborøn Kanal. Den består af et kraftigt forstærket klitdige mod Vesterhavet og strandengen mod Krik Vig. 1,5 km øst herfor ligger en sikkerhedsdæmning med Aggervejen til Thyborønfærgen.

Tangen, 8,5 km lang, ender mod syd i den stadig voksende sandodde Svanholm og er dannet ved aflejring af sand, der er vandret mod syd fra Thys vestkyst. Der sker en stadig nedbrydning af Agger Tange, op til 9 m årligt, hvilket søges hindret med 29 kraftige høfder med en indbyrdes afstand på 400 m og ved strandfodring. Den længste høfde, umiddelbart nord for indsejlingen til Thyborøn Kanal, er over 800 m lang.

Havet har flere gange gennembrudt tangen. Resterne af den tidligere Aggerkanal, dannet under stormflod i 1825, ses stadig. Thyborøn Kanal, dannet som det sydligste af to gennembrud i 1862, holdes åben ved regelmæssig sandpumpning. En byggesag i forbindelse med opførelsen af to hoteller i 1980 gav anledning til en skærpelse af Miljøloven.

Hovedparten af Agger Tange er fredet naturområde, der tillige med omgivende vandarealer er udpeget som Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde.

Om Agger Tange på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
KBcke
29/11/2010
Redaktionen
14/04/2010
KBcke
01/04/2010
Ekspert
KBcke
Oprindelige forfattere
EgonJ
29/01/2009
LSer
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki