Amstrup Søer, fem små lavvandede, fredede hedesøer i Vestjylland mellem Bækmarksbro og Vemb, 20 km vest for Holstebro. De er hver mellem 2 og 5 ha og omgivet af hede og plantage. De består af grundvand og har hverken til- eller afløb. Området, der er præget af sandflugt og tørvegravning, blev under 2. Verdenskrig opkøbt af Carlsbergfondet, tilplantet og siden solgt til private. Søerne og rester af de omgivende heder blev fredet i 1986 (39 ha). I forbindelse med fredningen blev en del af den omgivende plantage fjernet.

Søerne ligger i Lemvig Kommune.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig