Daugbjerg Kalkgruber. Skal man tro sagnene, har gruberne været hjemsted for underjordiske bjergfolk og røvere, blandt dem Jens Langkniv, som både St.St. Blicher og Jeppe Aakjær har skrevet om, og mange skattegravere skal her have prøvet lykken uden at finde den. Aakjær har i bogen Po fir glowend Pæl (1923) samlet og gendigtet mange beretninger om den sagnmagnet, som gruberne er.

.

Daugbjerg Kalkgruber, forgrenet system af flere kilometer lange, trange minegange eller -gruber, hvoraf nogle stammer fra middelalderen. De ligger i Dybdal 15 km vest for Viborg nord for landsbyen Daugbjerg. I Dybdal ses jordfaldshuller og affaldsdynger fra minedriften. Området blev fredet i 1951.

Allerede i 1100-t. blev kalk hentet op fra de underjordiske gruber og brændt med lyngtørv i små ovne. I 1700-t. forsynede egnen hele Jylland med mørtel, men efterhånden svandt grubernes betydning, og de blev glemt. I 1922 blev de genopdaget. Kalken, også kaldet blegekridt, blev dannet i begyndelsen af Tertiær for ca. 65-60 mio. år siden. En salthorst i 300 m dybde har presset kalklagene op nær jordoverfladen; disse bevægelser ses også aftegnet i hældningerne og forskydningerne i kalkens flintlag.

I gruberne, hvor temperaturen og luftfugtigheden er den samme året rundt, overvintrer 10.000-12.000 vandflagermus og omkring 1750 damflagermus. Hermed er gruberne sammen med Mønsted Kalkgruber blandt de allervigtigste overvintringssteder for flagermus i Nordeuropa. Gruberne benyttes desuden som ostelager. Der går mange historier og sagn om Daugbjerg Kalkgruber, deriblandt om Jens Langkniv og andre udstødte og røvere, og de er en søgt turistattraktion. Området er nationalt geologisk interesseområde og EF-habitatområde.

Hjemmeside: http://www.daugbjerg-kalkgruber.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig