Femmøller, lokalitet i Mols Bjerge 8 km nordvest for Ebeltoft. En lille, vandrig bæk i en slugt har tidligere leveret vand til fem vandmøller, hvoraf fire med tilhørende mølledamme endnu findes. Den øverste og nederste mølle er indrettet som restaurant og forlystelsessted. Slugten munder ud til en bred dal, der fører ned mod Femmøller Strand i Ebeltoft Vig, et yndet fritidsområde med hoteller, pensionater, restauranter og adskillige sommerhuse.

Femmøller indgår i Nationalpark Mols Bjerge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig