Gråsten set fra Fiskenæs.
Gråsten, by ved Nybøl Nor i Sønderjylland; 4225 indb. (2010). Byen er mod syd næsten sammenvokset med Alnor. Nordligt i byen ligger Gråsten Slot med Gråsten Slotskirke, omgivet af park og søer. Bebyggelsen er lav, hovedsagelig med villaer og parcelhuse. Erhvervslivet er meget varieret med en betydelig maskin- og fødevareindustri. Den største virksomhed er en filial af Danfoss med ca. 800 ansatte (2006). Gigthospitalet ligger nær havnen.
Frem til 1725 blev der ved søens sydlige bred opført flere huse på begge sider af en brolagt gade. Det blev begyndelsen til et lille bysamfund der i slutningen af 1700-t. fik egen skole og fattiganstalt.
| Kendes 1600 som Grauesteen 'grå sten', om slottets opr. byggemateriale, måske efter tyske herregårdsnavne på -stein. |
Gråsten Slot.
I 1847 blev der oprettet en spare- og lånekasse i byen, og den blev efterhånden centrum for et betydeligt opland som blev udvidet ved anlæg af nye veje og jernbaner. Hertil kom dampskibsfart på Flensborg Fjord. Ved folkeafstemningen 10.2.1920 blev der afgivet 541 danske og 375 tyske stemmer. Byen var 1967-2006 administrationscentrum for Gråsten Kommune og hører nu til Sønderborg Kommune.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki