Grønnestrand, lav, sandet kyst med strandvolde ved Jammerbugten 6 km nord for Fjerritslev og dette kystområdes bagland. Smalle strandsøer og større klitter præger baglandet. Området blev delvis fredet i 1972; tidligere, især i 1960'erne, foregik en intensiv ralgravning, der har sat sit præg i form af flade volde, veje og større søarealer.
Nær stranden ligger det tidligere Grønnestrand Badepension, nu ferielejligheder, samt Grønnestrand Vindmølle, og lidt længere fra kysten et par mindre sommerhusområder. Mod øst ligger den højtliggende Svinkløv Klitplantage og ved foden af denne Svinkløv Badehotel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.