Gram Kirke.

.

Gram Kirke.

.

Gram Kirke.

.

Gram, by i Sønderjylland, ca. 20 km øst for Ribe; 2562 indb. (2017). Byen var 1966-2006 administrationscentrum for Gram Kommune og er i dag en del af Haderslev Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Byens navn: 1231 Graam, af grå, måske om farven på bevoksningen, og hem 'by'.

Byen er vokset op omkring Gram Slot (Gramgård), hvis smukke park er åben for besøgende. Gram Tæppefabrik (Ege-tæpper) med ca. 65 ansatte (2006) er den betydeligste virksomhed. Den øst-vest-gående vej mellem Ribe og Haderslev og den nord-syd-gående forbindelse mellem Foldingbro og Toftlund mødes i Gram.

Bebyggelsen omkring slottet og Gram Å var i årtier adskilt fra kvarteret ved stationen og kirken, men i dag fremstår byen som et hele: en villaby med både ældre huse og parcelhuse. Sønderjysk Brandværnsmuseum ligger i byen.

Museum Sønderjyllands naturhistoriske afdeling ved Gram Lergrav udstiller bl.a. hvalskeletter fundet på stedet.

Den hvidkalkede Gram Kirke - Sankt Vincents Kirke - fra ca. 1200 ligger i byens vestlige del; i forhold til den oprindelige romanske kirke er koret forlænget, og der er tilføjet et tårn med pyramidespir i 1400-t.

Gram Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig