Himmelbjerget med Himmelbjergtårnet, indviet 1875.
Himmelbjerget, lyng- og skovklædt bakke på sydsiden af Julsø 10 km sydøst for Silkeborg; 147 m.o.h.
Himmelbjerget er en "falsk bakke" der står som en erosionsrest af det højtliggende moræneplateau omgivet af slugter ned mod Julsø i tunneldalen. Bakken hæver sig stejlt 125 m over søens vandspejl, og fra toppen er der vid udsigt over Søhøjlandet.
Udsigten fra Himmelbjerget mod Silkeborg.
| Bakken kendes 1727 som Himmelbjerg 'bakken, der synes at nå til himlen'. |
Himmelbjerget blev kendt i den større offentlighed i forbindelse med digterpræsten St.St. Blichers nationale folkemøder på stedet 1839-45, og siden da har der været tradition for folkelige og politiske møder på stedet.
En række mindesmærker er rejst, med Himmelbjergtårnet på toppen som det mest fremtrædende. Dette udsigtstårn på 25 m blev indviet i 1875 til ære for Frederik 7. og hans indsats for indførelsen af Junigrundloven i 1849.
Himmelbjerget har fra sidste del af 1800-t. været et yndet turistmål, og man kan sejle hertil i sommerhalvåret både fra Silkeborg og Ry, ligesom man året rundt kan komme til fra landsiden.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki