Hingelbjerge, bakket istidslandskab i Hanherred 4-5 km nordøst for Fjerritslev. Området består af agre, heder, moser, overdrev og plantager og er præget af 36 gravhøje fra sten-, bronze- og jernalder. Fra områdets - og Hanherreds - højeste punkt, oldtidshøjen Nordbjerg, 83 m.o.h., kan man i klart vejr se Rubjerg Knude og Bulbjerg. I Hingelbjerge blev 125 ha fredet 1968.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.