Horsens

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Horsens. Byarkivet.

Horsens. Byarkivet.

Horsens, by i Østjylland ca. 20 km syd for Skanderborg; 55.884 indb. (2014). Horsens er kommunecentrum og en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Trafikalt er byen knyttet til den østjyske længdebane med station, gods- og rutebilterminal; havneforholdene er gode, og der er nem adgang til motorvej E45.

Industrien er alsidig med jern- og metal-, elektronik-, møbel-, fødevare- og emballageindustri som de væsentligste. I de seneste år har transportbranchen været i fremgang. Horsens Havn, der blev anlagt 1856-57, har to store godsterminaler. Den ene er et 18.000 m2 stort, overdækket trælastlager hvorfra træ fra især Sverige og Finland udskibes. Horsens er førende på dette felt. Den anden terminal tilhører DFDS og er uafhængig af havnen. Gods til og fra England fordeles herfra, og op mod 200 lastbiler bringer daglig gods til og fra området. Danish Crown åbnede 2005 et stort, avanceret slagteri nord for byen med ca. 1300 ansatte.

Byen kendes i 1100-t. som Horsenes, 1. led af gammeldansk hors 'hest', 2. led 'næs'.

Byen har sygehus og flere uddannelsesinstitutioner, fx ingeniør- og handelsskoler samt tekniske skoler. Det tidligere Horsens Statsfængsel, opr. Straffeanstalten (1853), ligger i byens nordvestlige del. Det blev nedlagt som fængsel 2006 da funktionen overgik til et nyt fængsel, Statsfængslet Østjylland, uden for Horsens.

Byen voksede stærkt i slutningen af 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. Et omfattende boligbyggeri fra tiden efter 1970 er foregået mod syd, i Bækkelund, Dagnæs, Torsted og Tyrsted. Derimod har den østlige forstad Stensballes indlemmelse i kommunen kun fået moderat betydning for væksten. I den vest- og sydvestlige udkant ligger store industrikvarterer.

Horsens. Klosterkirken.

Horsens. Klosterkirken.

Midtbyens nuværende regelmæssige gadenet med den brede, øst-vest-gående hovedgade, Søndergade, blev skabt i middelalderen hvor Horsens allerede var en betydelig handelsby. Vor Frelsers Kirke, Klosterkirken og Hospitalskirken stammer fra den tid. Fra 1700-t., da byen atter havde fremgang med handel og begyndende industri, er der bevaret flere store huse og købmandsgårde i bindingsværk, og denne arkitektur præger stadig bybilledet, fx Jørgensens Hotel, opr. Lichtenbergs Palæ (1744), Søndergades Apotek, opr. Helms Apotek (1736), Smedegården (1756) og arkitekten Anders Kruuses eget hus (1790). Nyanlagte gader og pladser findes i bykernen, og Søndergade er omdannet til gågade. Her findes hovedparten af byens butikker, restauranter, kontorer samt museer og teater. 

Horsens. Berings Hus i Søndergade.

Horsens. Berings Hus i Søndergade.

Større grønne områder er Bygholm Park ved Bygholm Slot, der er hotel, samt Vitus Berings Park, der blev anlagt i 1957 af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen; parken blev indstillet til fredning i 2014. I Caroline Amalielund ligger Horsens Kunstmuseum og Horsens Museum, der rummer arkæologiske fund fra byen og omegnen, kirkekunst fra middelalderen samt møbler og genstande fra 1800-t.; desuden vises en udstilling om søfareren Vitus Bering, der blev født i byen i 1681. I byens tidligere elværk har Industrimuseet til huse.

Horsens er vært for flere festivaler, bl.a. Europæisk middelalderfestival og Krimimessen. Forum Horsens og Casa Arena er et stort center for kulturelle arrangementer med koncertsal og større sportsbegivenheder.

Se også Horsens Kommune.

Historie

De tidligste spor stammer fra 900-t. i form af bebyggelse og tilhørende hedensk gravplads. I 1100-t. fandtes der et møntsted under Svend 3. Grathe og Valdemar 1. den Store, og senest fra 1200-t. fik Horsens egen stadsret. Omfattende udgravninger har vist at der omkring 1300 blev gennemført en ny og udvidet byplan med omgivende voldgrav nord for byens åhavn. I middelalderen havde Horsens en tidlig, nu forsvundet sognekirke, det kongelige kapel Sankt Ib (senere Vor Frelsers Kirke), et gråbrødrekloster (senere Klosterkirken) samt Helligåndshuset og Skt. Jørgensgården som blev drevet af et johanniterkloster der var placeret lige uden for bygrænsen. Vest for byen opførte Erik 6. Menved i 1313 tvangsborgen Bygholm

Horsens Havn i begyndelsen af 1900-tallet. Postkort.

Horsens Havn i begyndelsen af 1900-tallet. Postkort.

Horsens blev i 1600-t. hærget af fremmede tropper, men i 1700-t. ekspanderede byen, og der opførtes store huse og købmandsgårde i bindingsværk. 1780-1807 fandtes et lille hof for enkedronning Juliane Maries nevøer og niecer, fire russiske prinser og prinsesser, i Palæet på Torvet, indrettet af C.F. Harsdorff, og 1724-1842 var byen garnison for Det Slesvigske Kyrasserregiment. Industrialiseringen satte ind i midten af 1800-t. med stor indvandring til følge, og bl.a. anlagdes landets første jernstøberi uden for København foruden tobaks- og tekstilfabrikker.

Læs videre om kirkerne Vor Frelsers Kirke, Klosterkirken og Hospitalskirken i Horsens.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
06/05/2014
sthornval
17/12/2013
Redaktionen
16/12/2013
Ekspert
KBcke
Oprindelige forfattere
AnL-A
31/01/2009
MSmed
31/01/2009
Schioe
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki