Jens Bangs Stenhus i Ålborg. Renæssancebygningens rige sandstensornamenter breder sig ud over en bund af røde teglsten, og den fik foruden sine egentlige gavle yderligere tre prydgavle mod gaden, der gav lejlighed til at ødsle med udsmykningen.

.

Aalborg. Sankt Budolfi Kirke, Aalborg Domkirke, fremstår i dag som et resultat af de betydelige ændringer, der er sket gennem tiderne af den oprindelige bygning fra 1400-t. Østpartiet blev 1941-43 ombygget af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness, hvorved kirken blev forlænget med 14 m; sakristiet på nordsiden er en tilbygning i gotisk stil fra 1899-1900.

.

Ålborg Havn

.

Anders Bundgaard Cimbrertyren. Bronzeskulpturen blev i 1937 opstillet midt på Vesterbro i Aalborg, bekostet af De Danske Spritfabrikker og placeret der, hvor denne virksomhed først havde til huse. På den høje sokkel er indhugget et digt, Himmerlands Tyr, af Johannes V. Jensen.

.

Musikkens Hus

.

Utzon Center

.

Gamle huse i Østerågade

.

Aalborg, by i Nordjylland; 113.417 indb. (2017). Aalborg er Nordjyllands største og Danmarks fjerdestørste by. Den ligger ved Limfjorden, den østjyske længdebane og motorvej E 45. Aalborg Østhavn ligger mod øst, og ved Lindholm nord for fjorden ligger Aalborg Lufthavn.

Faktaboks

Etymologi
Aalborg nævnes 1075 som Alaburg, formodentlig af substantivet gammeldansk *āl 'fure' og -borg.

Aalborg er Nordjyllands vigtigste handels-, service- og industriby, og den var administrativt center for Nordjyllands Amtskommune indtil 2007, derefter for Aalborg Kommune. Nu har Region Nordjylland hovedsæde i Aalborg Øst. Byen er landets største garnisonsby og hjemsted for Beredskabscenter Aalborg. Siden 1970'erne har Aalborg udviklet sig fra en arbejderby med sværindustri til en by hvor service- og uddannelsessektoren beskæftiger mere end 60% af arbejdsstyrken.

I byen ligger Aalborg Universitet og Nordjysk Musikkonservatorium foruden seminarier og afdelinger af flere højere læreanstalter, bl.a. Det Informationsvidenskabelige Akademi (Danmarks Biblioteksskole); desuden Aalborg Sygehus, Det Nordjyske Landsbibliotek, Aalborg Stadsarkiv med Det Danske Udvandrerarkiv, kunstmuseet KUNSTEN og andre museer, Aalborg Kongres & Kultur Center (Aalborghallen), udstillings- og videnscentret Utzon Center, Aalborg Teater og andre teatre; desuden kulturcentret Nordkraft og idrætscentret Gigantium. I 2014 indviedes Musikkens Hus med plads til 1200 tilhørere.

Ud over store virksomheder som Aalborg Portland og Eternitfabrikken er industrien præget af mange små og mellemstore virksomheder. Fremstilling af informations- og kommunikationsteknologi, som ofte er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet og Den Nordjyske Videnpark (NOVI), dominerer i dag med virksomheder som Telenor og S.P. Radio. En anden vigtig branche er jern- og metalindustri hvor Aalborg Industries, der ligger på en del af de gamle værftsarealer, er den største virksomhed. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien findes bl.a. De Danske Spritfabrikker og Arla Foods (produktion i Svenstrup).

Den middelalderlige bykerne ligger på et system af lerbanker mellem de gamle udløb for Vesterå og Lilleå. Trods omfattende sanering bærer den indre by stadig præg af det gamle gadeforløb med øst-vest-gående gader og nord-syd-gående sidestræder. Byens gamle hovedgade, Algade, passerer Østerå og fortsætter mod øst i Bredegade og Nørregade. Byens ældste torv, Gammeltorv, er omgivet af Budolfi Kirke, tinghuset, posthuset og rådhuset (1757-62). Vor Frue Kirke ligger øst for åen. Helligåndsklostret og Brix' Gård (slutningen af 1500-t.) er opført ved Adelgade. Nord herfor løber Bispensgade, som nu sammen med Gravensgade er byens vigtigste forretningsstrøg. Aalborghus Slot (påbegyndt 1539), som i dag huser Nordjyllands Statsamt, ligger på et voldanlæg nord for den gamle bykerne. Nytorv (anlagt 1602) og købmandsgårdene Jens Bangs Stenhus (1624), Jørgen Olufsens Gård (1616) og Hamborggården (ca. 1616) ligger langs Østerå, byens gamle havn. Brigader Hallings Gård (fra 1780'erne) ved Vesterbro er nu Hotel Phønix.

Fra midten af 1800-t. blev Aalborgs udseende stærkt forandret. Efter anlæggelsen af en pontonbro og jernbanen blev Jernbanegade brudt igennem fra stationen til midtbyen, Danmarksgade og en række sidegader blev anlagt syd for den gamle bykerne, og åerne blev overdækket. I 1890'erne opførtes to nye kvarterer, Banegårdskvarteret og Vestbyen, som blev udbygget med udflytningen af C.W. Obels Fabrikker og De Forenede Tekstilfabrikker. Dette medførte et større gadegennembrud med Borgergade. Aalborgs kraftige befolkningstilvækst i 1890'erne medførte også udbygning af Vejgård og Nørresundby. De første større villabebyggelser fandt sted ca. 1900 i Klostermarken og i Hasseris som senere er udbygget med store parcelhuskvarterer.

I begyndelsen af 1900-t. blev den nuværende banegård opført sydøst for den gamle. Banegårdspladsen, nu John F. Kennedys Plads, blev anlagt, og Boulevarden med kommunens administrationsbygning (1912) blev brudt igennem fra banegården til Østerågade. Vest for banegården ligger to store grønne områder, Kilden og Almen Kirkegården.

I 1930'erne blev Vesterbro ført tværs gennem den gamle by fra Hobrovej i syd til Limfjordsbroen, og samtidig blev de fleste af gadens funkisbygninger opført; her står også Aalborgs to kendteste skulpturer, Anders Bundgaards Cimbrertyren (1937) og Gerhard Hennings Gåsepigen (1937).

Aalborgtårnet blev bygget som vartegn for Nordjysk Udstilling i 1933. Budolfi Plads blev dannet ved den første store sanering i den gamle bykerne sidst i 1930'erne; i dag er pladsen atter bebygget. Nye kvarterer opstod også før 1900 øst for bykernen ud mod Karolinelund, og Østbyen blev udbygget til de daværende industriområder. Boligkarréer opførtes omkring Sankt Markus Kirke og Østre Anlæg, og øgadekvarteret var udbygget i midten af 1900-t.

Aalborg Øst er nu et af kommunens væsentligste byudviklingsområder. Det omfatter bl.a. et stort boligområde som blev påbegyndt i 1960'erne, Universitetsområdet med Den Nordjyske Videnpark og Amtsgården, Rørdal med cementproduktion og råstofgrave, Aalborg Østhavn med Grønlandshavnen, Royal Arctic Line og Nordjyllands Transportcenter, et erhvervsområde syd for Østhavnen samt fire landsbyer. Et nyt stort byområde, Universitetsparken, er blevet anlagt ved Universitetsområdet, der sammen med City Syd i Skalborg er aflastningsområder for Aalborg Midtby.

Aalborg havnefront er et område under udvikling fra havn til rekreative områder med bl.a. design- og kunstmuseet Utzon Center, Jomfru Ane Parken og Musikkens Hus. Øst for Musikkens Hus på Østre Havn er et stort projekt igang, hvor de gamle siloer bliver revet ned, og der skal bygges store højhuse, som skal skabe en New Yorker-lignende skyline.

På de gamle eternitgrunde og godsbanegrunde bliver der bygget ungdomsboliger og uddannelsesinstitutioner. Disse områder er blevet til bydele, hhv. med Godsbanen ved J.F. Kennedys Plads og Eternitten ved Sønderbro.

Aalborg er forbundet med Nørresundby nord for fjorden ved Limfjordsbroen, Limfjordstunnelen (motorvej E45) og jernbanebroen der i 2017 blev udvidet med en cykel- og gangbro, Kulturbroen.

Historie

Aalborg. Kvindelige arbejdere er her opstillet til fotografering ca. 1901 i spinderiet på De Forenede Tekstilfabrikkers nye bygninger i Vestbyen. Selve fabriksanlægget blev opført 1897-1901, og i første halvdel af 1900-t. blev den byens næststørste industri. På landsplan producerede tekstilfabrikkerne 10-20% af den samlede mængde bomuldstøj og -garn.

.

Aalborgs ældste kendte købstadsprivilegier er fra 1342, men byen er omtalt ca. 1040 på mønter, der blev slået i byen.

Aalborg blev et handelscentrum pga. beliggenheden ved udløbet af tre åer, der kunne tjene som havn, og ved et naturligt overfartssted ved Limfjorden og pga. den korte afstand til Norge. Aalborg fik også betydelig kontrol over handelslivet i de øvrige Limfjordsbyer, der var hæmmet af, at fjordens udmunding i Nordsøen var lukket mellem 1100-t. og 1825. Allerede i 1200-t. havde Aalborg stor sildeeksport, og den forøgedes i 1500-t. og ca. 1680-1730, da der var store sildeforekomster i de nordlige danske farvande. Omkring 1600 deltog byens købmænd i den profitable studeeksport til Tyskland og fra ca. 1650 til 1800-t.s begyndelse i den knap så givtige korneksport til Norge.

Sidst i 1700-t. opstod der en række industrier i Aalborg, og byen blev den mest industrialiserede by i kongeriget uden for København. Kun få industrier overlevede dog de vanskelige år under og efter Revolutions- og Napoleonskrigene. Afståelsen af Norge i 1814 betød også hårdere konkurrencevilkår for købmændene. I første halvdel af 1800-t. voksede Aalborg mindre end de fleste andre købstæder. Byen, der hidtil havde været Jyllands største, blev overhalet af Aarhus. Befolkningstallet steg dog fra ca. 7800 i 1850 til ca. 31.500 i 1901. I 1970 havde Aalborg ca. 97.000 indbyggere.

Byen har gennemgået en mangesidig industrialisering fra slutningen af 1800-t.; desuden er infrastrukturen blevet forbedret, bl.a. som følge af gennemskæringen af Hals Barre 1883-89. I 1900-t. udviklede Aalborg sig til et betydeligt centrum for kultur- og undervisningsinstitutioner.

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke har i den treskibede, nyromanske teglstenskirke, bygget 1877-78 af Johannes Emil Gnudtzmann (1837-1922), bevaret rester af den tidligromanske forgænger ... Læs videre om Vor Frue Kirke.

Sankt Budolfi Kirke

Sankt Budolfi Kirke har siden 1554 haft status som domkirke. Kirken er i sin kerne et treskibet langhus fra ca. 1450, opført i stedet for en tidligromansk granitkirke med apsis mod vest ... Læs videre om Sankt Budolfi Kirke.

Helligåndsklostret

Helligåndsklostret blev oprettet 1451 af det 20 år tidligere indstiftede Helligåndshus. Det velbevarede klosteranlæg er opført ... Læs videre om Helligåndsklostret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig