• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Utzon Center

Oprindelig forfatter KBcke Seneste forfatter KBcke

Utzon Center, eksperimenterende kultur- og videncenter i Aalborg, indviet 2008. Centret, som ligger på Aalborgs havnefront nær ved kulturhuset Nordkraft og Musikkens Hus i Nordjylland, er tegnet af arkitekt Jørn Utzon i samarbejde med sønnen, arkitekt Kim Utzon. Det er bygget op omkring en atriumgård og indeholder to udstillingshaller, Spidsgatterhallen, et værksted for studerende ved Aalborg Universitets afdeling for Arkitektur og Design, Utzon Bibliotek, Utzon Arkivet, Det Obelske Auditorium samt en restaurant. Centret ejes af Utzon Center A/S og har skiftende udstillinger.

Jørn Utzon er opvokset i Aalborg hvor faderen, Aage Utzon (1885-1970), var skibsingeniør og bådkonstruktør på værftet. Aage Utzon tegnede spidsgatterbåden, kendt som Sisu, der kan ses i Spidsgatterhallen.

Adresse: Slotspladsen 4, 9000 Aalborg.

Utzon Centers hjemmeside