Bjerringbro Kirke.

.

Bjerringbro Kirke.

.

Bjerringbro Kirke.

.

Bjerring Kirke.

.

Bjerring Kirke.

.

Bjerring Kirke.

.

Bjerringbro, midtjysk stationsby mellem Viborg og Langå; 7551 indb. (2017). Bjerringbro var 1970-2006 administrationscentrum for Bjerringbro Kommune og er fra 2007 en del af Viborg Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Bjerringbro: 'Skibbroen ved landsbyen Bjerring'; fra 1346 kendt som Beringh, afledning af bjerg 'bakke'.

Byen er udviklet omkring broen over Gudenåen (1840) og ikke mindst stationen (1863). Den øst-vest-gående landevej, rute 525, er ført nord om bymidten. Byen er næsten sammenvokset med landsbyerne Bjerring i nordvest og Hjermind i nordøst. Syd for Gudenåen ligger bolig- og erhvervskvarteret Sønderbro.

Bjerringbro ligger på to terrasser mellem skovklædte, stejle skrænter; nyere kvarterer har udviklet sig op i sidedalene mod hhv. Bjerring og Hjermind. Bjerringbro rummer gymnasium, produktionsskole, efterskole, højskole samt Gudenådalens Museum og den højteknologiske industrikoncern Grundfos.

Ved den kunstige Tange Sø vest for Bjerringbro ligger Gudenaacentralen med Energimuseet.

Bjerringbro Kirke fra 1919 i midtbyen er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen i klassisk landsbykirkestil og udvidet i 1957 og 1961.

Bjerringbro Kirkes hjemmeside; se også kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig