Møgeltønder

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Møgeltønder. Den brostensbelagte Slotsgade med lindetræer forbinder Schackenborg med kirken og er anlagt i 1680'erne umiddelbart efter oprettelsen af grevskabet. Husene har høje frontispicer over rundbuede døråbninger med brede, udskårne døre. Vinduer, skodder og plankeværker fornemmes som et karakteristisk hvidt bånd i hele gadens længde. Fotografi fra 1995.

Møgeltønder, by i Sønderjylland 4 km vest for Tønder; 896 indbyggere (2011). Den brolagte hovedgade, Slotsgade, fremstår som en harmonisk enhed med usædvanlig mange velbevarede 1700-1800-tals teglstenshuse.

Livet i den lille by har gennem tiderne været præget af slottet Schackenborg. Siden prins Joachim og prinsesse Alexandra i 1995 bosatte sig her, er turiststrømmen til byen øget betydeligt. Slotshaven er offentligt tilgængelig. 

Navnet Møgeltønder kendes ca. 1150 som Tundira, 1288 som Mykæltundær, af gammeldansk mykil 'stor' og Tønder.

Som en del af Møgeltønder Birk, der blev ophævet 1867, tilhørte byen de kongerigske enklaver. Den bymæssige bebyggelse skylder slottet sin eksistens.

Slotsgade er anlagt ca. 1680 af lensgreve O.D. Schack som gav skattefrihed til købmandshandel og håndværk. Kniplingsindustrien var en vigtig del af byens erhverv. Ved afstemningen 1920 blev der afgivet 712 danske og 113 tyske stemmer.

Møgeltønder Kirke.

Møgeltønder Kirke.

Møgeltønder Kirke

Møgeltønder Kirke har senromansk kor og skib, begge forlænget og suppleret med bl.a. våbenhus ved korets sydside.

De unggotiske kalkmalerier i koret er hårdt restaureret 1894-98 af konservator A. Wilckens som bl.a. har tilføjet portrætter af Schackenborgs grevepar og sig selv; skibets træloft er dækket af et maleri fra 1737.

Det usædvanlig rige inventar præges af tilhørsforholdet til Schackenborg: en sengotisk fløjaltertavle med tilføjelser fra ca. 1700, tre pulpiturer og et orgel fra 1679.

Se også Møgeltønder Kirke.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Møgeltønder. Den brostensbelagte Slotsgade med lindetræer forbinder Schackenborg med kirken og er anlagt i 1680'erne umiddelbart efter oprettelsen af grevskabet. Husene har høje frontispicer over rundbuede døråbninger med brede, udskårne døre. Vinduer, skodder og plankeværker fornemmes som et karakteristisk hvidt bånd i hele gadens længde. Fotografi fra 1995.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
02/10/2012
KBcke
07/08/2011
Redaktionen
07/08/2011
Ekspert
KBcke
Oprindelige forfattere
Askg
01/02/2009
HHW
01/02/2009
UKjaer
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki