Fornæs Fyr
Fornæs Fyr, foto 2014
Fornæs Fyr
Af .

Fornæs Fyr er et fyr på Djurslands østligste punkt, 4 km nord for Grenaa.

Fornæs Fyr afløste i 1892 et tidligere, lavere fyr fra 1839 samme sted på Fornæs. Fyrtårnet er 27 m højt med en flammehøjde på 32 m. Det blev solidt funderet med beton oven på et kridtlag og bygget i granit. Fyrkarakteren er et hvidt roterende blink hvert 20. sekund.

Fornæs Fyr blev i 1902 det første danske fyr, der fik glødenetsbrændere med acetylen. Det blev dog allerede i 1910 erstattet af de mere ufarlige baugasbrændere.

Fornæs Fyr var indtil 2000 fælles kommandocentral for de danske automatiserede og ubemandede fyr. Fyret blev solgt i 2010, men drives fortsat af Søfartsstyrelsen. Den tidligere fyrmesterbolig udlejes som feriebolig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig