Lading Sø, sø nær Lading 17 km nordvest for Aarhus; 0,5 km2. Søen ligger i vestenden af en tunneldal; mod syd og vest grænser søbassinet op til Skivholme Skov og Fajstrup Nederskov. Landskabet omkring søen blev fredet 1963, i alt 135 ha. Den blot 1,5 m dybe sø er stærkt forurenet med fosfor fra de nærliggende bebyggelser. Der er fin udsigt over området fra landevejen Aarhus-Viborg (primærrute 26).
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1329 som a stauno Ladhingh, af latin stagnum 'dam, sø' og stednavnet Lading, 1301 Ladhing, måske 'oplagspladsen', af lade 'læsse, oplagre' og -inge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.