Lysnet, (bestemt form af glda. *Liusn 'det lyse', her måske i bet. 'lysning'), højeste punkt (131 m.o.h.) på en dominerende bakkeryg 5 km nordvest for Hadsten. Mod nordvest afgrænses bakken af en 30-50 m høj skrænt. Bakken antages at være en erosionsrest fra næstsidste istid (Saale-istiden), og den er opbygget af stærkt forstyrrede lag af plastisk ler fra Tertiærtiden. Leret, der har været udnyttet i grave lige syd for Lysnet, skaber flere steder en urolig overflade ved talrige jordskred. På nordskråningen ligger den fredede (1986) Bjerre Skov, en 125 ha stor, gammel græsnings- og stævningsskov der har bevaret sit oprindelige præg som følge af den fede og fugtige jordbund.
Toppen af Lysnet er trigonometrisk station.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki