Ribe Å

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Kammerslusen ligger tæt ved Ribe Ås udmunding i Vadehavet.

Kammerslusen ligger tæt ved Ribe Ås udmunding i Vadehavet.

Ribe Å, ca. 20 km langt vandløb i Sydvestjylland. Åen begynder ved sammenløbet af Fladså og Gels Å og munder ud i Vadehavet gennem en skibssluse, Kammerslusen. Den nederste del af åen blev kanaliseret 1855-56. Ribe Ås opland er ca. 925 km2.

Ribe ligger delvis på en meget gammel opstemning som er årsag til dannelsen af et indlandsdelta øst for byen. Her har åens sedimenter gennem tiden opfyldt ådalen. Før havdigets bygning (1911-15) blev hele ådalen oversvømmet under stormfloder.

Ribe Å er en del af et EF-habitatområde som omfatter Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Syd og sydøst for Ribe by ligger det ca. 91 ha store Ribe Å Vildtreservat. Åsystemet er under naturgenopretning i et forsøg på at redde bestandene af laksefiskene snæbel og laks.

Ribe Holme, en afsnøret slynge af Ribe Å mellem Ribe og Kammerslusen, har et rigt fugleliv og blev fredet i 1978 (177 ha).  


 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
KBcke
24/09/2011
Redaktionen
13/08/2010
Ekspert
KBcke
Oprindelige forfattere
BeHa
01/02/2009
LSer
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki