Rosborg Sø, 75 ha stor, næsten udtørret sø 12 km sydvest for Viborg. Den udfylder bunden af en lille, smal, nord-sydgående tunneldal med 15-30 m høje skrænter og fremtræder som rør- og pilesump. Indtil 1870 var her en møllesø. Der er gjort flere forsøg på at omdanne søen til eng og ager, men grundvandsfrembruddet er for stort. Området er i dag del af det militære øvelsesterræn omkring Finderup Plantage og har siden 1998 været beskyttet som EF-habitatområde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki