© CDanmark
Sæby. Ved Sæby Å ligger Sæby Vandmølle. Dens møllehus er fra 1710, mens stuehuset er fra midten af 1800-t..
Sæby, (efter Sæby, senere end 1456 Sæby, af glda. sæ 'sø, hav' og -by), by på Vendsyssels østkyst, ca. 15 km syd for Frederikshavn; 8875 indb. (2011). Byens ældste og velbevarede del udgøres af kvarteret omkring Algade-Strandgade langs Sæby Å. Kvarterer fra 1600-t. findes vest for Søndergade og udgør med Vestergade, Grønnegade og Krystalgade nutidens center for handel og service. Vest for handelskvarteret blev i 1899 opført jernbanestation og siden industrivirksomheder hvoraf kun slagteriet ligger der endnu.
Byens erhvervsfiskeri er ophørt, og fiskeindustrien flyttede i 1980 til et nyt kvarter ved Kjeldgårdsvej. Havnen, der især benyttes af lystsejlere, blev udvidet i 1980. Langs udfaldsvejen mod sydvest - rute 180 - og mod syd findes erhvervskvarterer. Syd for Sæbygård Skov er der vokset en bydel op med rådhus, skole, fritidscenter og plejehjem samt et stadig voksende villakvarter. Mod syd, på Sæby Søndermark, ligger ligeledes et villakvarter.
Nord for byen ligger langs Kattegat et sommerhusområde med feriecenter, hotel, restaurant og campingpladser, og i den vestlige del findes et vandrerhjem, golfbane og motorbane.
Ved Sæby Å vest for byen ligger en af Danmarks nordligste bøgeskove. Lystskoven med broer, stier og pavillon har været motiv for flere guldaldermalere. Tæt ved skoven ligger den tidligere hovedgård Sæbygård, nu herregårdsmuseum. 51 ha af skoven blev fredet i 1929, og udsigtspunktet Gedebjerg blev fredet 1944.
Sæby var administrationscentrum for Sæby Kommune indtil 2006 og er nu en del af Frederikshavn Kommune.
Sæby. Kalkmaleri udført af Sæbyværkstedet ca. 1510-25 på en af hvælvkapperne i Sæby Kirke i Vendsyssel. En mand ligger på sit dødsleje, og Djævelen henter hans sjæl, mens englen er magtesløs tilskuer. Skriftbåndets tekst er ulæselig; det er derfor usikkert, om den unge mand skal symbolisere den afdødes vellystige ungdom og dermed årsagen til, at det går hans sjæl så ilde efter døden, eller om han snarere er en ivrig elsker, der forfører enken, før hendes mand er blevet kold. Kalkmaleriets forlæg er en serie træsnit i blokbogen Ars moriendi (Kunsten at dø).
er opført som sognekirke ca. 1450; ved oprettelsen af karmeliterklosteret Mariested nogle år efter indgik den heri og udvidedes fra ca. 1500 til et langhus, blev forhøjet og tilføjet tårn og sydkapel. De mange kalkmalerier fra både før og lige efter kirkens udvidelse viser bl.a. legenden om Marias fødsel og barndom samt våbenskjolde for de to sidste katolske Børglum-bisper; malerierne fra 1510-25 er udført af det såkaldte Sæbyværksted. Fra klostertiden er bevaret 20 korstole og en nederlandsk altertavle fra ca. 1520; prædikestolen fra 1577 og talrige gravminder vidner om den fortsatte brug som sognekirke. Se også Sæby Kirke.
Sæby blev af bispen på Børglum Kloster gjort til bispegodsets havneby i 1460, og på samme tid oprettede karmeliterne et kloster i byen. Byens købstadsprivilegier er fra 1524, og ved Reformationen kom byen under kongen. Sildefiskeriet og -handelen synes at have kulmineret i 1500-t., men endnu omkring 1650 havde Sæby en omfattende handel. Herefter indtrådte en alvorlig krise, især pga. stigende konkurrence fra den nye naboby Fladstrand (Frederikshavn) og tilsanding af havnen. Siden 1800 har byens befolkningstal været i støt vækst, og gentagne forbedringer af infrastrukturen, især havnen, har stimuleret specielt industri og turisme.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Sæby. Kalkmaleri udført af Sæbyværkstedet ca. 1510-25 på en af hvælvkapperne i Sæby Kirke i Vendsyssel. En mand ligger på sit dødsleje, og Djævelen henter hans sjæl, mens englen er magtesløs tilskuer. Skriftbåndets tekst er ulæselig; det er derfor usikkert, om den unge mand skal symbolisere den afdødes vellystige ungdom og dermed årsagen til, at det går hans sjæl så ilde efter døden, eller om han snarere er en ivrig elsker, der forfører enken, før hendes mand er blevet kold. Kalkmaleriets forlæg er en serie træsnit i blokbogen Ars moriendi (Kunsten at dø).
Viser 3 af 3 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki