Søby Brunkulslejer

Søby Brunkulslejer, brunkulsforekomst mellem Kølkær og Fasterholt 13 km sydøst for Herning, Midtjylland. I det ca. 10 km² store, gennemgravede område lå lagene med brunkul, der tilhører Odderupformationen fra Mellem Miocæn, i 3-20 m dybde. Kullene lå i flere gennemgående lag, 1-2 m tykke, adskilt af glimmersand og -ler.

Brydning begyndte under 1. Verdenskrig, men foregik især under og lige efter 2. Verdenskrig. Fra 1940 til ophøret i 1970 blev der gravet 20 mio. t brunkul, og 20 landbrugsejendomme måtte nedlægges. Efter 1945 afsattes kullene især til elværker. I 1940'erne boede der ca. 1800 mennesker i "Søby Klondike"s hurtigt opsatte træskure og -huse; nogle findes endnu, fx den gamle brovægt ved vejen midt gennem området. Et brunkulsmuseum i den nordvestlige del er indrettet i 1977 i en tidligere bolig. Ved Arnborg er anlagt en mindelund for et halvhundrede omkomne brunkulsarbejdere.

© Gyldendal

Brunkul. Arbejdere fotograferet i 1940'erne foran de fyldte trillebøre i brunkulslejrene syd for Herning.

Lejerne består i dag af lange, vandfyldte grave kantet af dynger af opgravet sand, "sandtipper", med rester af mørkegråt ler og brunkul med mineralet pyrit (svovlkis) der ved iltning frigiver svovlsyre. Store arealer lå længe som vegetationsløse, ørkenlignende områder med regnkløfter. Der kan stadig ske jordskred fra "tipperne", og området er derfor farligt at færdes i. Søerne har bræmmer af okker og er sure og uden liv.

Ørkenarboretet midt i området er plantet fra 1959 under anvendelse af store mængder kalk, og de 25 ha rummer flere hundrede forskellige træsorter. På en høj sandtip i syd findes et udsigtspunkt, 25 m over terræn. Det fine, velsorterede tertiære sand midt i området udnyttes til produktion af sandfiltre, mens grave mod vest bruges til opfyldning.

Nord for brunkulslejerne ligger den 0,7 km² store, naturlige og 3-5 m dybe Søby Sø, der har rent og næringsfattigt vand samt en sjælden flora. Søbassinets dannelse skyldes muligvis tektonisk indsynkning. Et søbad findes ved søen.